Dæk og fælge der passer dig og din bil!
Del eller bookmark

Vinterdæk





Vinterdæk er naturligvis til brug om vinteren i sne og is. En tommelfingerregel er at vinterdæk bruges når temperaturen er under 7 graders celsius. Dvs. i Danmark er det oftest fra november til engang sidst i marts. Men vær på vagt – vinterdæk er ikke det samme som at man er 100 % sikker på ikke at køre galt. Vinterdæk er lavet til is og sne, men derfor bør man stadig tage sig i agt når vejene er glatte. Bremselængden er faktisk også lidt længere end almindelige dæk hvis vejen er tør.

Om du skal vælge at skifte til vinterdæk kommer meget an på dit kørselsbehov. Er du meget afhængig af din bil og SKAL du kunne køre ud fx hver morgen, så er vinterdæk et godt valg. Men kan du lade bilen stå hvis der er meget is og sne, så kan det være du er bedre tjent med at "nøjes" med helårsdæk eller sommerdæk.

Så er dit kørselsbehov lille, kører du mest i byen, kan du lade bilen stå i hårdt vintervej, så er det ikke sikkert du behøves investere i vinterdæk.



Hvorfor vinterdæk?

Dæk er som bekendt lavet af gummi. Når temperaturen falder, bliver gummi ofte hårdt og kan sprække – derfor er det vigtigt at bilens dæk aldrig bliver for hårde. Fordelen ved vinterdæk er at de oftest er lavet af blødere gummi end sommerdæk og de er derfor langt bedre i lave temperaturer. Men igen – kør efter forholdene og stol ikke blindt på dækkene.

Tjek dine vinterdæk

Inden du sætter dine vinterdæk på bilen, er det en god ide at tjekke deres tilstand.
  • Er der nok mønster i dækkene - minimum 3 mm mønster er en god ide at have.
  • Er dækkene blevet tørre og hårde – for så bør de skiftes ud, da de netop helst skal være bløde for at kunne klare lave temperaturer.
  • Dæk der er mere end 5 år gamle bør generelt bare skiftes ud.
  • Tjek hvordan dækkene er slidt, er de skævt slidt vil en tur til mekanikeren være en god ide.




Dæk på en række

Mere om vinterdæk

Der er flere steder du kan få mere viden om vinterdæk. Fx på www.bilviden.dk.

Regler for vinterdæk i Danmark

Reglerne for vinterdæk i Danmark - helt kort (Kilde: Vejdirektoratet november 2009): Det er tilladt at køre med vinterdæk i Danmark, men det er ikke påkrævet. Bruger du vinterdæk skal de være på alle hjul på både personbiler og varebiler op til 3000 kg.

Mønsteret skal være mindst 1,6 mm, men det er tilrådeligt at det er minimum 3 mm.

Snekæder må gerne bruges i Danmark, men det firudsætter at de ikke ødelæger vejen. Dvs. der ska ligge en del sne/is for at de kan bruges.

Pigdæk er tilladt fra 1. november til 31. marts og de skal monteres på alle fire hjul.

Se regler for vinterdæk i andre lande her:
http://www.fdm.dk/ferie/koer-selv-ferie/planlaeg-ferien/goer-bilen-klar-til-ferien/regler-vinterdaek-andre-lande



Farvede dæk
  



Dæk og fælge - mænd og dæk
Sitemap, copyright 2010, Om Daek-og-faelge.dk